“Gruppen er et fristed, hvor man kan føle sig hjemme,
og hvor der er god plads til at lette sit hjerte”

Spørger du, om selvhjælp virker?

– så er svaret et højt og rungende ‘JA’.

Vi ved, at selvhjælp virker, for det ser og hører vi fra de deltagere, som vi møder i det daglige. Og at deltagerne kommer igen vidner om, at de har fundet et fællesskab og et netværk, som gør dem godt samtidig med, at de kan være der for andre.

Selvhjælp virker, men du behøver ikke tage vores ord og erfaringer for gode varer. Selvhjælpsgrupper er en internationalt anerkendt metode, og en række forskere har undersøgt og dokumenteret effekten af selvhjælpsgrupper inden for forskellige områder.

Nedenfor har vi samlet en række citater fra selvhjælpsundersøgelser, der konkluderer, at selvhjælp virker:

– “Jeg føler mig gladere, end inden jeg startede i gruppen.”
– “Jeg har fået større indsigt i den situation, jeg er i.”
– “Jeg er blevet bedre til at acceptere min situation.”
– “Jeg er blevet bedre til at fortælle andre, hvordan jeg har det.”

Har du lyst til at læse flere uddrag fra forskningen omkring selvhjælp, så følg linket her.

 


Hvordan er Selvhjælp Sydvest?

Vil du høre mere om, hvad folk siger om Selvhjælp Sydvest, så tag gerne et kig på vores portrætter.

Her fortæller både deltagere, frivillige og samarbejdspartnere om egne oplevelser
med Selvhjælp Sydvest.

Find din egen vej – med støtte fra Selvhjælp Sydvest

X