Selvhjælp Sydvest har modtaget en bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningen til projekt Synlig Selvhjælp. Indsatsen skal synliggøre selvhjælpsarbejdet, vise mangfoldigheden i foreningen og udbrede kendskabet til det frivillige arbejde.
Vagn vender tingene på hovedet
Mellem Brøns og Rejsby bor Vagn Brink med sin kone. Vagn har haft 50 års jubilæum i Hjemmeværnet og I sit arbejdsliv har han arbejdet indenfor landbrug, skotøj og æggebakker. Altid har han interesseret sig for andre mennesker, og han har med egne ord suget til sig af al den viden han har kunnet komme i nærheden af om emnet. Derfor har han deltaget på kurser, læst bøger og deltaget i mange foredrag om psyken og dens mange krinkelkroge. På mange måder har han været opsøgende, og gjort sit bedste for at gøre noget for de mennesker, der har haft udfordringer i livet. Han og hans kone har af flere omgange haft folk med stofmisbrug boende, for at se, om det hjalp dem, bogstaveligt talt at bo langt væk fra de værste fristelser.
Vagn er frivillig i Selvhjælp Sydvest, hvor han hver anden uge tager turen til Tønder, for at sørge for, at snakken går, og at alle kommer til orde i Herreværelset, et tilbud for mænd i en hvis alder, der gerne vil være i godt selskab. Det falder Vagn let at lade de andre snakke, for han som han siger: “har Vorherre givet os to ører og kun én mund. Så derfor skal man lytte dobbelt så meget, som man snakker.”
Al den viden Vagn har samlet sammen gennem et langt liv, har han kunnet bruge både i Selvhjælp Sydvest, i Hjemmeværnet, men også som vært på Veteranhjemmet i Fredericia, hvor han har været tilknyttet siden 2010. Her startede han, da han var gået på pension, og det er noget der fylder meget i hans liv. Han bruger tid på at lære veteranerne at kende, lytte til dem, og nogle gange opstår der en tillid, men det kræver tålmodighed: “De skal vide, hvem man er, før de lukker op, nogle lukker aldrig op, og nogle gør det kun en gang. Når den tillid er der, så kan man nå dem.” Og Vagn er god til at nå dem, og især til at hjælpe dem med at vende tingene på hovedet, når der er brug for det, og se tingene fra et andet perspektiv, det er tit med til at skabe en ny forståelse.
Gennem sin baggrund i Hjemmeværnet har Vagn opdaget, at han har en højere tærskel for tolerance end de fleste: “Jeg er ikke den, der skrider ind med det samme. Jeg giver dem lov til at prøve nogle ting af, og når jeg så synes, at nu begynder det at skride helt ud til siden, hvor der ikke er styr på noget længere, så skrider jeg ind, og siger ‘Prøv lige og hør her…’” Og så får han dem ned på jorden igen. Sin nysgerrighed på mennesker, ligger måske i generne, for hans datter arbejder som specialsygeplejerske i psykiatrien, og han har et barnebarn, der er blevet psykolog. Det nyder han godt af og han kender vigtigheden af at bede om hjælp og at få sparring, når noget fylder, så det ikke vokser sig for stort. Han har mødt nok mænd, der ikke har gjort det i tide.
De mange skæbner, som Vagn har kendt, og været der for, har gjort et indtryk, men han lever efter en devise han har fået fra sin datter: “Man må godt elske dem, men man skal ikke tage dem med hjem i fodenden af sengen.” han tilføjer selv: “Hvis man ikke holder 1 eller 3 skridts afstand, så går man selv ned, så kan man ikke hjælpe dem. Så man bliver nødt til at holde den afstand.” Så Vagn tager dem ikke med hjem, men han kan godt ringe til dem, og besøge dem, eller mødes med dem i Herreværelset og blive ved med at være nysgerrig og suge til sig af ny viden.
Portrættet er oprindeligt udgivet i august 2022.
Af Ditte Madvig Evald, U-story
www.u-story.dk
“Vorherre har givet os to ører og kun én mund. Så derfor skal man lytte dobbelt så meget, som man snakker.”
Fotos: InFoto Højer v. Jane R. Ohlsen
www.janeohlsen.dk