Selvhjælp Sydvest har modtaget en bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningen til projekt Synlig Selvhjælp. Indsatsen skal synliggøre selvhjælpsarbejdet, vise mangfoldigheden i foreningen og udbrede kendskabet til det frivillige arbejde.

Synlig selvhjælp – portræt af Kresta Block
Hos Kresta, bliver man modtaget af en sød og nysgerrig hund. Hun har ikke haft den så længe, men hendes børn har givet hende den i gave, efter hun kom hjem fra Grønland i sommers. Kresta er eventyrlysten, hun har også besøgt Gambia, og da muligheden kom for at komme til Grønland en hel måned på en sommerlejr for børn, var der ikke meget betænkningstid. Hendes hjerte banker for børnene, og hun kan huske, hvordan hun som barn gik på visit hos naboen for at høre om hun måtte gå en tur med den lille nye, når der var kommet småfolk til. I sit arbejdsliv, har hun blandt andet arbejdet som buschauffør, og det var også turene med skolebussen, hun var gladest for: “Det bedste var skolebusser, for jeg elsker børn. De er så ærlige og umiddelbare.”

Det er dog ikke børn, hun arbejder med i Selvhjælp Sydvest, men det var der, hun startede. Som så meget andet i Krestas liv, var det lidt en tilfældighed, der gjorde, at hun blev en del af Selvhjælp Sydvest. For 11 år siden, mens hun var i en fritidsordning, blev hun spottet af den daværende formanden for Selvhjælp Sydvest. Kresta startede stille op med at køre en pige hjem fra sport, hvis far var syg, og hvis mor ikke brød sig om at køre om aftenen. Det var den helt rigtige opgave at starte op med: “Jeg tror, at det der gjorde, at jeg sagde ja dengang, var at jeg kunne være noget for de pårørende. Jeg har selv haft en mand der var syg, og jeg havde ingen, der kunne aflaste mig. Så derfor brændte jeg meget for, at de pårørende kunne få en fritime eller to, så kunne jeg være hos den syge.”  Siden har hun både været med til at starte grupper op, have en-til-en samtaler, været kaffetante til demenscafé og været aflaster for for pårørende, og der kommer sikkert mere til, for som hun siger, så er er der mange muligheder i Selvhjælp Sydvest.

Gennem selvhjælp har Kresta lært om positiv psykologi, og særlig en ting derfra bruger hun jævnligt: “Jeg fik det tip, at hvis der er en lille bitte ting, der irriterer dig, så prøv at spørge om du kan bruge det til noget, hvis ikke så put det i hånden og gør sådan…” siger hun, og klasker den imaginære irriterende ting sammen, inden hun med et grin smider den over skulderen. “Det har jeg virkelig gjort mange gange, der ligger en dynge bag mig.”

På Krestas reol er hendes yndlingsbøger krimier og biografier. Det med krimierne er nok ikke helt så tilfældigt, når hun begynder at tænke på det, i forhold til det hun laver i Selvhjælp: “Jeg er, som jeg er, og det må man acceptere, og de er som de er, og det må jeg acceptere. Og så må jeg finde ud af, hvorfor de er sådan. Det kan jeg godt lide. Det er sådan en slags detektivarbejde.” Biografierne kan hun lide, fordi det er interessant at læse om, hvad der har formet et menneske: “Du skal ikke dømme folk, der må være en grund til, at de har det, som de har det. Så jeg dømmer dem ikke. Som jeg siger, så har de deres historie, og jeg har min historie, og jeg har selv været igennem en hel del.” 

Kresta vil gøre en forskel for andre, og hun er aktiv i både Røde Kors’ genbrugsbutik og deres nørklegruppe, men overvejer, om det måske er ved at være tid til at skrue lidt ned for noget af det frivillige arbejde, hun er 69. På den anden side, så er hun glad for at hun har så meget at gå op i. Det er hendes børn også, selvom hun tror, hun ville bruge en hel del mere tid på sit lille barnebarn, hvis ikke familien boede helt i København. Hun vil gerne til Grønland igen næste år, hvis hun altså kan finde en, der kan tage sig af hunden imens, men det bliver nok ikke noget problem, for Kresta har gode venner, der gerne vil hjælpe, så hun kan gribe mulighederne og komme på flere eventyr.

Portrættet er oprindeligt udgivet i januar 2023

Af Ditte Madvig Evald, U-story
www.u-story.dk