Selvhjælp Sydvest har modtaget en bevilling på 50.000 kr. fra Velliv Foreningen til projekt Synlig Selvhjælp. Indsatsen skal synliggøre selvhjælpsarbejdet, vise mangfoldigheden i foreningen og udbrede kendskabet til det frivillige arbejde.

En fornemmelse af rummelighed og varme
Det første, der rammer blikket, når man træder ind i Edith Brinks stue, er et eksemplar af Peter Bastians bog “Altid allerede elsket”. Sammen med lyset, der vælder ind ad de store vinduer, giver det en fornemmelse af rummelighed og varme. Det passer godt, med den person som Edith er, en blanding af empati, kompetence og stor ydmyghed overfor opgaven som frivillig og igangsætter af selvhjælpsgrupper.

Med en baggrund som sygeplejerske, leder og underviser har Edith en professionel ballast, der giver hende et indblik i mange af de udfordringer, hendes grupper står med. Men det er alligevel noget helt andet end at være den fagligt vidende, når man sidder i en lille gruppe og skal være facilitator. Her handler det om at give plads og kunne lytte meget mere, end man taler. Mest af alt at kunne give gruppens deltagere plads til at dele de ting, de har brug for, uden at skulle løse noget eller komme med gode råd. Den del kan godt være en udfordring, og nogle gange må hun sige til sig selv: “Husk nu du er medmenneske – du lytter”. Heldigvis kan hun mærke, om folk gerne vil have et spørgsmål, en undren eller en kommentar, for det er vigtigt for hende at skelne mellem sit eget nysgerrige behov og den person eller gruppes behov, som hun sidder overfor. Kun når hun direkte bliver spurgt, bruger hun sin faglighed, men hun er glad for at have den med som ballast.

Da Edith gik på efterløn i 2012, havde hun allerede en lille idé om, at hun med sin baggrund havde noget at bidrage med hos Selvhjælp Sydvest. Alligevel gav hun sig selv tid til at holde helt fri, da hun stoppede med at arbejde, for at se hvad der dukkede op: “Der gik en måned”, griner hun, og fortæller hvordan hun hurtigt kom i gang som føl hos en erfaren frivillig i en nyopstartet selvhjælpsgruppe for brystkræftramte kvinder. Inden længe overtog hun den helt samtidig med, at hun var på kursus i at afholde grupper. For hende var det en god start at kunne forene teori og praksis.

Hold da op, hvor kan man klare meget, når man står i det
For mange kan det virke som en stor opgave at være igangsætter af grupper for mennesker, der står i en sårbar/svær livssituation, men der er meget at hente: “Jeg lærer så meget af dem. Når vi opgiver tanken om, at mennesker skal komme styrket ud af en krise eller en sorg, så giver vi plads til og anerkender, at de kan være lige præcis der, hvor de er. Det handler om at være der, dele og blive lyttet til.” Samtidig imponeres hun over den menneskelige overlevelseskraft: “Det er jo lidt fantastisk på den måde, at folk simpelthen er så stærke, man tænker ’hold da op, hvor kan man klare meget, når man står i det.”

Edith tager sjældent historierne med hjem, så ville de hurtigt komme til at fylde for meget. Derfor sørger hun for at være nærværende, mens hun er til møderne og få dem afrundet på en god måde. Skulle der en sjælden gang være noget, hun ikke kan slippe, så tager hun det op med Selvhjælp Sydvests daglige leder, da der er tavshedspligt for alle parter. Når hun kommer hjem, har hun andre ting at gå op i, blandt andet familien, der ud over hendes mand består af 3 børn og 9 børnebørn. Hun bruger tid i naturen, går til korsang, er med i en læsekreds og er lige begyndt at spille bordtennis for også at holde kroppen i gang.

Hvor tit hun har tid til at sidde og nyde lyset i sin stue, ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om, at der er plads til meget og mange i Ediths liv.

Af Ditte Madvig Evald, U-story
www.u-story.dk