Selvhjælp
“Styrken til at bearbejde egne problemer med støtte fra andre”
Hvad er selvhjælp?
– at kunne stå alene, med støtte fra andre
Selvhjælp er troen på, at de fleste mennesker har en indre styrke til at bearbejde egne problemer og udfordringer – med støtte fra andre i samme situation.
Problemer og kriser er en del af vores liv, og vi alle oplever perioder, der er sværere end andre. I sådanne situationer kan det være en stor hjælp at tale med andre.
Samtale og fælles oplevelser gør det muligt at komme videre, fordi følelsen af at være alene med et problem mindskes. Det skaber mod, styrke og en tro på, at situationen kan ændre sig positivt.
Som deltager i en gruppe hjælper og støtter man samtidig andre ved at dele sine tanker og erfaringer.
Netværk i et fortroligt frirum
I Selvhjælp Sydvest er der et netværk, som kan støtte én, hvis man f.eks. har oplevet:
- En pludselig ulykke
- At en nær pårørende bliver syg
- Dødsfald i familien
- Ensomhed/angst
- En skilsmisse
- Alvorlig eller kronisk sygdom
- Tab af arbejde el. anden personlig krise
Alle i foreningen har tavshedspligt !