Sclerosenetværk
“Her får du et frirum, hvor det er muligt at dele gode og dårlige erfaringer uden at skulle pakke noget ind“
Sclerosenetværk i Tønder
– for mennesker, der er ramt af Sclerose
Det kræver mod og styrke at leve med en kronisk sygdom som Sclerose, der i sin værste form kan forårsage både fysiske, psykiske og kognitive mén.
Selvhjælp Sydvest har startet selvhjælpsgruppen op for at give alle borgere i Tønder kommune med sclerose en mulighed for at få et frirum. Et frirum, hvor man kan dele gode og dårlige erfaringer med ligesindede, og hvor man ikke skal passe på med, hvad man siger i frygt for, hvordan folk vil reagere.
Blandt andre scleroseramte får du mulighed for at fortælle, lytte, dele og netværke med nogen, der forstår din sygdom, og som forstår, hvordan du har det.
I gruppen har vi tavshedspligt, og vi fortæller derfor ikke noget videre om de følsomme emner, vi indimellem berører eller om de personer, der deltager i gruppen.
“Jeg havde brug for et frikvarter – et sted, hvor det er legalt at tale om sygdommen, og hvor jeg ikke skal stå til regnskab for andres gode råd.” (Helle Nissen, deltager)
Tidspunkt: |
Den eksisterende gruppe møde 1 gang om måneden kl. 16.00-18.00 |
Sted: | Medborgerhuset, Østergade 63, 6270 Tønder |
Opstart af ny gruppe
Efter flere henvendelser ønsker vi at starte en gruppe mere op til august. Kontakt os, hvis du kunne tænke dig at høre mere.
22 44 25 00 eller mail@selvhjaelpsydvest.dk