Ny projektleder i Selvhjælp Sydvest?

VI MODTAGER IKKE FLERE ANSØGNINGER!
Stillingen er tidsbegrænset til den 31.12.2025

Har du erfaringer med projektledelse fra den frivillige verden og/eller fra ældreområdet? – og vil du være med til at skabe øget trivsel blandt ældre? Så er det måske dig, vi søger i en ny stilling som projektleder.

Lidt om stillingen
Selvhjælp Sydvest er en frivillig social forening, der tilbyder selvhjælpsgrupper for mennesker, der står i en svær livssituation. Med en ny projektbevilling vil vi i 2024-2025 sætte fokus på at modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre mennesker, primært mænd, gennem selvhjælp som spisefællesskab og selvhjælp i naturen.

Dit ansvar bliver al koordinering og udvikling af projektet og grupperne,
hvilket fx indebærer:

  • Administrativt og kommunikativt arbejde
  • Afklarende samtaler med nye deltagere
  • Samarbejde med bl.a. ældreplejen samt andre relevante aktører
  • Koordinering mellem projektets forskellige aktører
  • Rekruttering, uddannelse og understøttelse af frivillige
  • Pr og markedsføring til målgruppen og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i styregruppemøder mm.
  • Løbende kontakt til daglig leder af Selvhjælp Sydvest
  • Understøttelse af foreningens daglige drift

Vi lægger vægt på, at du er en selvstændigt arbejdende person med kompetencer i projektplanlægning, -koordinering og -udvikling, og at du får energi af at være med til at udvikle projektet undervejs.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan formulere dig godt på skrift og i tale
  • Er initiativrig og vild med at udvikle
  • Er god til at få fulgt op og færdiggjort opgaver
  • Er stærk i at danne relationer og bevare dem
  • Er imødekommende og kan bidrage til et positivt miljø på kontoret

Vi tilbyder
En alsidig stilling med stor bredde i opgaverne, hvor dagene sjældent er ens, og hvor du har stor indflydelse på den konkrete opgaveløsning og udvikling af projektet. Gennem arbejdet vil du være med til at gøre en forskel for ældre mennesker, som er i risiko for ensomhed og forringelse af funktionsniveau. Ikke mindst, bliver du en del af en skøn forening, som er i en spændende udvikling.

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer med forventet opstart hurtigst muligt. Ansættelsesperioden løber til den 31. december 2025. Arbejdsstedet er på Selvhjælp Sydvests kontor, Storegade 49, 6780 Skærbæk, men der vil være en del transport rundt om i kommunen. Egen bil er derfor en fordel. Der er stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af timerne, men eftermiddag og aftenarbejde kan forekomme. Løn efter aftale.

Ansøgning

Stillingen er besat og vi modtager ikke flere ansøgninger.

Vil du være en del af Selvhjælp Sydvest og er stillingen noget for dig, så send os hjertens gerne din ansøgning, CV og evt. referencer til vores daglige leder.

Vi indkalder løbende til samtale, da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:  Hurtigst muligt
Send din ansøgning til: heidi@selvhjaelpsydvest.dk
selvhjaelp-sydvest

Vil du læse mere om foreningen?

X