ÆGTEFÆLLER til demente

” Om at måtte sige farvel til et liv & goddag til et andet

Pårørendegrupper i Selvhjælp Sydvest

– for ægtefæller til demente

Som ægtefælle eller samlever til et menneske med demens, er man under et stort pres. For som pårørende skal man ud over at leve med sorgen over, at ens kære stille forsvinder også klare en hel masse praktiske udfordringer. Både dem, din kære før tog sig af, og alle de mange nye udfordringer, der støder til. Mange pårørende fortæller, hvordan de føler sig alene, fordi andre har svært ved at forstå, hvor krævende sygdommen er.

I selvhjælpsgruppen finder du et frirum, hvor du kan mødes med andre pårørende til demente. Alle er ‘i samme båd’ og forstår de tanker og reaktioner, man har som pårørende. Både de smukke og de grimme tanker.

Der er plads til, at man kan være sig selv, og man kan dele lige netop det, man har lyst til – HVIS man har lyst. Det er helt i orden, hvis man bare vil lytte til at starte med. I gruppen lægger vi vægt på, at ingen skal føle sig alene, men alle skal have nogen at tale med. Og så passer vi på hinanden – vi har nemlig tavshedspligt.

ÆGTEFÆLLER TIL DEMENTE AGERSKOV/TOFTLUND

Tidspunkt:  Efter aftale – 1 gang om måneden
Sted: Sundhedshuset Toftlund
Danavej 15,
6520 Toftlund

ÆGTEFÆLLER TIL DEMENTE LØGUMKLOSTER

Tidspunkt:  Vi mødes 1 gang i måneden
(typisk mandag)
kl. 10.00-12.00
Sted: Konfirmandstuen,
Storegade 7,
6240 Løgumkloster

ÆGTEFÆLLER TIL DEMENTE SKÆRBÆK

Tidspunkt:  Vi mødes 1 gang i måneden
kl. 10.00-12.00
Sted: Selvhjælp Sydvest,
Storegade 49,
6780 Skærbæk

Vil du høre mere, er du meget velkommen
til at kontakte os…

X